KAGE-BAGNING!

Nu forsøger jeg at skrive i dette ellers lidt døde grupperum…
Vi skal jo, som I naturligvis husker, have kage med på torsdag, så det er hermed påmindet jer.

Ciao,

Peter.

Kvalitativ spørgeguide til E-læring

Vi har i det følgende lavet et udkast til en spørgeguide. Det er dog ikke muligt at lave en færdig spørgeguide på nuværende tidspunkt, da vi ikke har den baggrundsviden, det kræver. Samtidig mangler vi en overordnet problemformulering til at afgrænse vores emner i spørgeguiden.

Kriterier:
En virksomhed, der umiddelbart har indført E-læring.

Målgruppe: medarbejdere i virksomheden, 50% af hvert køn, aldersmæssigt skal det være repræsentativt for virksomheden.

Typer af spørgsmål til medarbejderen:

Forudsætninger:

1. Hvad er (dine) forudsætninger for e-læring? (hvilke IT kompetencer har du?)
2. Hvorledes har virksomheden klædt (dig) på til e-læring?
3. Hvad forventer du af E-læring?

Erfaring:

4. Hvad er din oplevelse af kurset (programmet)?
5. Hvilke fordele og eventuelle ulemper var der ved kurset?
6. På hvilke områder kan du komme med forslag til forbedringer?

Vurdering:

7. Hvodan vurderer du denne formidlingsform i forhold til tidligere læringsforløb i virksomhenden?
8. I hvor høj grad mener du, at der er et socialt netværk i forbindelse med E-læring?

Det virtuelle udstillingsrum – online kunstfællesskaber på nettet

Hvad sker der når udstillingsrummets fysiske vægge nedbrydes og kunsten bliver digitaliseret og lagt ud på nettet?
Igennem de nye digitale medier er samtidskunsten rykket ud på nettet, hvor den får nye udtryksmuligheder, samtidig med at der skabes en helt ny platform for kunstnerisk udfoldelse.

Hvor det traditionelle udstillingsrum er afgrænset af hvide vægge og altid underlagt en eller anden form for kunstinstitution og styret meningsdannelse, bryder det virtuelle udstillingsrum med de fastsatte rammer og definitioner om hvad kunst er og åbner op for helt nye muligheder.

Kunsten bliver over nettet tilgængelig på et globalt plan, uafhængigt af tid og sted, og florerer i et frit rum udenom kunstinstitutionens snævre rammer. Netkunst kan i denne forbindelse anses som værende anarkistisk af karakter idet den er fuldstændig frigjort fra det fysiske udstillingsrum og kunstinstitutionen. Dette medfører en del problematikker i forhold til hvornår noget er kunst og hvorledes et netkunstværk bedømmes æstetiske. Denne problematik vil dog ikke være opgavens omdrejningspunkt, selv om det er en uundgåelig diskussion når man beskæftiger sig med netkunst. Jeg vil derimod fokusere på det virtuelle udstillingsrum, der er opstået på nettet, som en ny offentlig kunstplatform.
For at belyse emnet vil det være interessant at inddrage to forskellige typer webbaserede udstillingsrum og stille dem op overfor hinanden. På den ene side kunstinstitutionelle etablerede websits som f. eks Whitney Museum of Art’s www.artport.whitney.org eller den danske elektroniske kunstportal www.artnode.org. På den anden side de mere uautoriserede udstillingsrum, som opstår på www.flickr.com eller www.youtube.com.

Det er i denne forbindelse nærliggende at inddrage begrebet Community for at belyse de online fællesskaber, der opstår på www.flickr.com og www.youtube.com , hvor der er en dynamisk udveksling af billeder og dialog mellem brugerne.

I forbindelse med www.artport.whitney.org og www.artnode.org vil det være interessant at diskutere hvilken indflydelse det webbaserede udstillingsrum har på tilgangen til værket og oplevelsen af det. Yderligere hvordan netkunst indsamles, formidles og arkiveres.

Af medieteori kunne man inddrage J. Bolter og Grusin; Remediation og Mcluhan; Understandig new media.
I forhold til samtidskunsten vil Ida Engholm og Lisbeth Klastrup’s Digitale Verdener være relevant. I forbindelse overskridelsen af det traditionelle kunstbegreb kunne det være interessant at kigge nærmere på Situationisterne, herunder Guy Debord.

Katrine Damkjær

DMFD_F2007

Det digitale byggeri – Digital formidling og kommunikation i fremtidens byggerier.

Det digitale byggeri – Digital formidling og kommunikation i fremtidens byggerier.

Hvad er det digitale byggeri?

-         Med grundlag i Erhvervs- og Byggestyrelsens ”Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri” skal rådgivere og udførende byggefirmaer fra 1. januar 2007 være i stand til at beherske og anvende en række digitale standarder, processer og redskaber, hvis de vil udføre opgaver for statslige og statsstøttede bygherrer. Kravene ventes hurtigt at brede sig til andre offentlige og private byggerier.

I praksis vil man gøre brug af noget man kalder et projektweb. Det er et forum på Internettet, hvor til alle byggeprojektets væsentligste aktører har adgang. Projektwebben indeholder en computermodel af det planlagte byggeværk, der igennem hele projekteringen opdateres. Og alle de valg og beslutninger – om konstruktioner, installationer, materialer osv – der træffes igennem projekteringen, skal løbende lægges ind i computermodellen.

Denne arbejdsmetode giver en masse fordele. Da alt tegningsmaterialet hele tiden er opdateret. Det vil sige at håndværkerne hele tiden har mulighed for at hente de nyeste tegninger på byggepladsen. Alle rådgiverne har mulighed for at kommunikere hurtigt med hinanden, og de andre aktører i byggeprocessen. Endvidere bliver det nemmere at budgettere projekterne og man vil minimere antallet af fejl i byggeriet.    

I et sådan forum skal der kommunikeres mellem forskellige mange forskellige grupper af mennesker, men meget forskellige referencer. Hvordan gøres denne kommunikation simpel og effektiv? Hvordan designes projekwebben så den hjælper til en optimering af denne kommunikation?

 

Morten Bülow

 

DMFD_F2007

Spørgeskema-undersøgelse om Genvarer

Til opgaven om spørgeskema-undersøgelser (torsdag d. 22/2) valgte vi at tage udgangspunkt i en tidligere opgave (fra sprogpsykologi) om pjecen "Gensplejsede Fødevarer" fra foreningen Danmarks Aktive Forbrugere. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse med åbne spørgsmål, der derfor skal fortolkes, og altså ikke laves statistik over. Den intenderede undersøgelse skulle gennemføres face-to-face, hvor den omtalte pjece samtidig kunne fremvises (omend dette også kunne gennemføres over internettet med nedenstående link til pjecen). (beklager det ringe format, men upload af dokument skabte problemer.)

Peter.

Link til pjecen: http://www.aktiveforbrugere.dk/dokumenter/genvarer_folder.pdf

 

 

SPØRGESKEMA

”Gensplejsede fødevarer”

 

 

 

1: Køn: mand _____ kvinde_____

2: Alder: 15-20år ______ 21-25år _______

26-30år ______ 31-35år _______

3: Beskæftigelse:_______________________________________

4: Hvad er dit førstehåndsindtryk af pjecen ”Gensplejsede Fødevarer”?

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

5: Har du forhåndskendskab til emnet og/eller Danmarks Aktive Forbrugere?

________________________________________________________

________________________________________________________

6: Har du før taget stilling til emnet?

________________________________________________________

________________________________________________________

7: Hvordan opfatter du forsideillustrationen?

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

8: Besvarer pjecen eventuelle spørgsmål om gensplejsede fødevarer?

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

9: Hvad er dit indtryk af afsenderorganisationen DAF?

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

10: Hvad er efter din mening budskabet i pjecen?

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

11: Hvordan fungerer argumentationen i pjecen efter din mening?

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

12: Kunne du finde på at besvare pjecen ved at indsende svarkuponen?

________________________________________________________

________________________________________________________

13: Lever pjecens indhold op til dit førstehåndsindtryk?

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

14: Hvad har du evt. lagt særlig mærke til i pjecen?

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

Tegneserier til formidling

Tegneserier og tegneseriefigurer har i stigende grad fundet vej ind i reklame- og oplysningsverdenen. Umiddelbart tænker man på en tegneserie som en form for humor, men de fleste oplysningskampagner søger at formidle et seriøst emne. Måske bruges tegneserier til at formidle et alvorligt emne, der kan føles mindre virkelighedsnært med tegneserier, end hvis det f.eks. havde været fotografier. F.eks. kører der pt. en oplysningskampagne, der opfordrer folk til at få tjekket sit blodtryk. Her bliver forskellige hverdagshandlinger illustreret i form af en tegneseriefigur, der på tre billeder illustrerer handlingen. Et eksempel på en sådan stribe er en mand, der skal føre en ske op til munden. Disse tegninger bliver brugt til at illustrere, at alt bliver sværere efter en blodprop, og det er derfor vigtigt at få tjekket sit blodtryk. Budskabet er klart, men hvilken effekt har det, at det er figurer (og ikke virkelige mennesker), der formidler emnet? Tager folk det seriøst?

Måske er en tegneserie bedre til at fange målgruppens opmærksomhed, fordi det er let fordøjeligt (i forhold til f.eks. en masse tekst eller drastiske billeder).

Måske er der en helt anden grund?

Mange virksomheder reklamerer for sig selv eller sine produkter med tegneserier. Samtidig er mange tegneserier en del af større kampagne med eks. tegnefilm på tv (eks. Peter fra L’easy) – hvad er budskabet? Og har brugen af tegneserier noget at gøre med den måde, de ønsker at profilere sig selv på? Måske er det i forhåbning om at forbedre deres image hos målgruppen?

Helt overordnet kan man spørge:

-          Hvad kendetegner i det hele taget en tegneserie? Hvilke elementer skal være til stede for, at det kan karakteriseres som en tegneserie? Er alle tegnede historier en tegneserie?

-          Hvordan bliver tegneserier brugt i medierne? Og hvilken effekt har denne brug (i forhold til andre former for formidling)? Hvilken effekt har brugen af tegneserier i forbindelse med reklame og oplysning?

-          Hvem er målgruppen til denne form for formidling?

-          Hvordan rammer man målgruppen med en tegneserie?

Som nævnt dukker begrebet humor op, når man snakker om tegneserier, da det er en væsentlig karakteristisk for de tegneserier, man læser i aviser og blade.

I denne forbindelse kan man inddrage humorteori:

-          Hvordan fungerer humor i en tegneserie i forhold til andre humoristiske medier, f.eks. stand-up eller sitcoms (som f.eks. Friends)?

-          Kan man overhovedet sammenligne de ovennævnte?

-          Hvordan påvirker humoren effekten af reklamer og oplysningskampagner?

Eftersom oplysningskampagner ofte formidler seriøse og alvorlige emner er det nærliggende at kigge på denne problemstilling:

-          Hvilke problemer kan der være i forbindelse med brug af tegneserier i oplysningskampagner?

-          Er der grænser for, hvornår tegneserier og humor kan bruges til formidling?

Der er flere forskellige vinkler at tage på dette emne, som jeg har prøvet at skitsere nogle af her.

 Camilla.

DMFD_F2007

E-læring – modefænomen eller ej?

Skrevet af Lene 

Begrebet dækker bredt og man kan gå mange veje: E-læring til børn eller voksne, e-læring som frivilligt eller obligatorisk fænomen, individuel eller kollektiv læring? I dette oplæg beskriver jeg min første tanke, men er åben for variationer.  Afsættet til mit forslag er e-læring i virksomheder. Jeg tror, det er svært at få folk til at benytte sig af nye medier på arbejdspladsen. E-læring er et forholdsvis nyt medie, og derfor kunne det være interessant at finde ud af, hvad der skal til, for at få engageret medarbejderne på en måde så både virksomheden og medarbejderens mål og forventninger opfyldes. Følgende citater stammer fra netudgaven af magasinet Computerworld og tyder på en medieform i vækst. 

 ”En ud af fem danske virksomheder bruger e-læring, viser den årlige it-undersøgelse fra Danmarks Statistisk.” 

 ”E-læring i Danmark har overstået krisen og er på vej fremad. I 2004 omsætter dansk e-læring for 173 millioner kroner, og markedet vokser 29 procent om året de næste to år, spår IDC. ” 

Følgende problemstillinger kunne være relevante i en analyse af e-læring på forskellige virksomheder:

• Hvad har været virksomhedens incitament til at indføre e-læring?
• I forhold til hvilke læringsprocesser har virksomheden valgt at indføre e-læring?
• Hvad er virksomhedens mål?
• Har e-læring erstattet en anden form for læring på arbejdspladsen, fx kurser?
• Er det frivilligt eller obligatorisk at besøge og udføre e-læring?
• Hvordan aflønnes man for e-læring?
• Er der eksamen?
• Hvordan er med arbejdernes opfattelse af det nye medie?
• Hvordan skal e-læring bygges op for at det ”virker”?

I forhold til medieteori kunne man måske se på om det giver mening at se på udviklingen af e-læring i forhold til den generelle udvikling af medier?

Er der sket et skred, så vi nu skal lære alene derhjemme om aftenen og ikke gennem social interaktion på et kursusophold?

DMFD_F2007

Web 2.0 og nye teknologier

Internettet bliver til stadighed mere interaktivt og bevæger sig dermed væk fra den tidligere udformning, hvor statiske visitkortagtige præsentationer af firmaer, mere eller mindre kedelige personlige hjemmesider og til en hvis grad sider indeholdende små applikationer, karakteriserede nettet. De personlige hjemmesider erstattes af blogs, firmahjemmesider tilbyder nu fx besøgende at konfigurere/designe et personligt produkt og de små halvkedelige applikationer erstattes af gennemtænkte spil, som kan foregå både i web-verdenen og i den virkelige, fysiske verden.

Udbredelsen af hjemmesider, hvor brugeren er med til at skabe indholdet, har hidtil været meget lille, hvilket resulterer i, at kun ganske få sider ”spiller sammen” og bruger de opsamlede data på innovative måder – i retning af såvel brugervenlighed som markedsføring på tværs af målgrupper. Især brugervenligheden og brugerens oplevelse kommer i højsædet ved anvendelse af nyere teknologi, hvor muligheder åbner sig og skellet mellem teknologier bliver mindre og grænserne mellem brugerens opfattelse af at bruge mere end ét medie bliver udvisket.

Som et eksempel på et firma, der fokuserer på fremtidens web, fremhæves her Google.
Google er allerede godt på vej med store tiltag i web 2.0-retningen, hvor man som bruger i høj grad kan personificere sine sider. Google tilbyder endda stort set komplette softwarepakker, som inkorporerer flere typer hverdagsprogrammer, som alle kan indstilles til at passe perfekt til den enkeltes brug. Det bliver spændende at følge de kommende tiltag fra Google, da de umiddelbart ikke ser ud til at stoppe med at ekspandere og erobre flere og flere felter i medieverdenen.

Interessante problemstillinger i denne sammenhæng vil være:

• Hvordan bidrager web 2.0 til vores måde at interagere med computeren/digitale medier set ud fra et teknologisk synspunkt?
• Hvordan ændres folks adfærd på nettet?
• Hvilke sammensmeltninger af medier vil være fordelagtig ved samtidig brug af nyeste teknologier og udnyttelse af muligheden for brugertilpasset indhold på tværmedielle platforme?

DMFD_F2007

Sproghandlinger i Reklamefilm

DMFD_F2007

”Sproghandlinger i reklamefilm”

I den senere tid er der sket et skift i, hvad reklamefilm bruges til. Krisestyring, image-repair og oplysning er blevet influerende i reklamemediet. Hvorfor egner reklamemediet sig til disse nye brugsarter, eller hvorfor egner det sig netop ikke?

TV-reklamer indgår i den informationsstrøm, der dagligt rammer os. Alene mængden af reklamer medfører, at vi ikke altid er bevidste om, hvordan vi bliver påvirket af den enkelte reklame.

Reklameteori har beskæftiget sig med underbevidst effekt, branding og mange andre foci. Men hvis reklamen nu i stigende grad bruges til at påvirke folks holdning over for en konkret virksomhed, institution eller koncern, hvordan kommer dette så til udtryk, og hvordan oplever forbrugeren (hvis overhovedet) denne brug?

Virksomheder i Danmark har brugt reklamefilm til at håndtere image-kriser, eller konkrete problemer, blandt disse Arla og DSB. Hvordan oplever vi intervieweren, der snakker med den økologiske bonde med den lokale accent? Hvad siger det om Arla, og hvad husker vi reklamen for? Den ændrede brug af reklamen medfører en delvist transparant glidning fra et produkt-fokus til en producent-fokusering. Hvordan adskiller den image-orienterede reklame sig fra den produkt-orienterede mht. brugen af sprog og værdier (diskurser)? Typisk kommer æstetikken i højsædet, og en markant forskel kan ofte ses i reklamens tempo, der snarere end ”nyt og smart” signalerer ”ro, overskud og nydelse”.

Derfor; i hvor høj grad er vi opmærksomme på, at reklamer virker på flere måder, og hvor bevidste er vi om, hvordan vi påvirkes? Er den nye type reklame etisk forsvarlig, eller bør denne kommunikation føres i andre medier?

Opgaven vil tage udgangspunkt i en eller flere reklamefilm, og gennem analyse demonstrere, at der trækkes på andre diskurser end i traditionelle reklamefilm, og at de sproglige virkemidler benyttes anderledes. Herefter skal analysens resultater vurderes i samfundsperspektiv (herunder etisk), og endelig skal der konkluderes på den nye brug af reklamemediet baseret på analyse- og vurderingsresultater. Til analysen vil jeg benytte sproglig (humanistisk) teori og metode, kombineret med billedanalyse-teori fortrinsvis hentet fra medieteori.

Antal ord: 331.

-Peter Brix.

Digitale mediers svagheder og styrker

DMFD_F2007

Digitale medier – et muligt eksamensemne

Til denne øvelse i Digitale Medier synes jeg, at et af de emner, der kunne have interesse som mulig eksamensopgave er at ”diskutere” nogle udvalgte emner blandt de digitale nyhedsmedier. I forbindelse med ”diskussionen” kan man bl.a. komme ind på nogle af de svagheder / styrker, der findes blandt de forskellige medier. Fx: Har TV / Radio tabt kampen mod Internettets nyhedsites? Eller hvad er det, der eventuelt gør nyhedssites interessante? Med ”diskussion” af de digitale medier mener jeg også, at man kunne opsætte de medier, vi benytter i hverdagen, TV/radio, computer, telefon m.m., overfor for hinanden og belyse deres styrker og svagheder og deres særlige aktiver. Er der fx et af medierne, der er mere ”seriøst” eller ’pålidelig’ end det andet?

Er der et medie, der er mest troværdigt og hvis det er tilfældet hvorfor så det? Og hvad er det, der eventuelt gør et medie troværdigt? Er det mediet i sig selv eller er det udbredelsen, måske alderen på mediet eller er det hvor kendt det er i offentligheden. Hvad er det i øvrigt der gør et medie troværdigt? Der findes blandt andet aviser, TV, radio, Internet og mobiltelefon. Hvordan har disse medier indflydelse på hverdagen og hvilke medier er det, vi referer og hvilke tror vi på? Tror vi overhovedet på dem.

Målsætningen med kurset er blandt andet at:
- Kunne udpege de forskellige mediers særlige karakteristika, svagheder og styrker
- Kunne analysere og kritisk vurdere computer-medieret kommunikation
og derfor kunne dette emne muligvis være aktuelt som eksamensemne.

Flemming Hansen
DMFD_F2007