Sproghandlinger i Reklamefilm
”Sproghandlinger i reklamefilm”
I den senere tid er der sket et skift i, hvad reklamefilm bruges til. Krisestyring, image-repair og oplysning er blevet influerende i reklamemediet. Hvorfor egner reklamemediet sig til disse nye brugsarter, eller hvorfor egner det sig netop ikke?
TV-reklamer indgår i den informationsstrøm, der dagligt rammer os. Alene mængden af reklamer medfører, at vi ikke altid er bevidste om, hvordan vi bliver påvirket af den enkelte reklame.
Reklameteori har beskæftiget sig med underbevidst effekt, branding og mange andre foci. Men hvis reklamen nu i stigende grad bruges til at påvirke folks holdning over for en konkret virksomhed, institution eller koncern, hvordan kommer dette så til udtryk, og hvordan oplever forbrugeren (hvis overhovedet) denne brug?
Virksomheder i Danmark har brugt reklamefilm til at håndtere image-kriser, eller konkrete problemer, blandt disse Arla og DSB. Hvordan oplever vi intervieweren, der snakker med den økologiske bonde med den lokale accent? Hvad siger det om Arla, og hvad husker vi reklamen for? Den ændrede brug af reklamen medfører en delvist transparant glidning fra et produkt-fokus til en producent-fokusering. Hvordan adskiller den image-orienterede reklame sig fra den produkt-orienterede mht. brugen af sprog og værdier (diskurser)? Typisk kommer æstetikken i højsædet, og en markant forskel kan ofte ses i reklamens tempo, der snarere end ”nyt og smart” signalerer ”ro, overskud og nydelse”.
Derfor; i hvor høj grad er vi opmærksomme på, at reklamer virker på flere måder, og hvor bevidste er vi om, hvordan vi påvirkes? Er den nye type reklame etisk forsvarlig, eller bør denne kommunikation føres i andre medier?
Opgaven vil tage udgangspunkt i en eller flere reklamefilm, og gennem analyse demonstrere, at der trækkes på andre diskurser end i traditionelle reklamefilm, og at de sproglige virkemidler benyttes anderledes. Herefter skal analysens resultater vurderes i samfundsperspektiv (herunder etisk), og endelig skal der konkluderes på den nye brug af reklamemediet baseret på analyse- og vurderingsresultater. Til analysen vil jeg benytte sproglig (humanistisk) teori og metode, kombineret med billedanalyse-teori fortrinsvis hentet fra medieteori.
Antal ord: 331.
-Peter Brix.
Explore posts in the same categories: øvelser
