E-læring – modefænomen eller ej?
Skrevet af Lene
Begrebet dækker bredt og man kan gå mange veje: E-læring til børn eller voksne, e-læring som frivilligt eller obligatorisk fænomen, individuel eller kollektiv læring? I dette oplæg beskriver jeg min første tanke, men er åben for variationer. Afsættet til mit forslag er e-læring i virksomheder. Jeg tror, det er svært at få folk til at benytte sig af nye medier på arbejdspladsen. E-læring er et forholdsvis nyt medie, og derfor kunne det være interessant at finde ud af, hvad der skal til, for at få engageret medarbejderne på en måde så både virksomheden og medarbejderens mål og forventninger opfyldes. Følgende citater stammer fra netudgaven af magasinet Computerworld og tyder på en medieform i vækst.
”En ud af fem danske virksomheder bruger e-læring, viser den årlige it-undersøgelse fra Danmarks Statistisk.”
”E-læring i Danmark har overstået krisen og er på vej fremad. I 2004 omsætter dansk e-læring for 173 millioner kroner, og markedet vokser 29 procent om året de næste to år, spår IDC. ”
Følgende problemstillinger kunne være relevante i en analyse af e-læring på forskellige virksomheder:
- Hvad har været virksomhedens incitament til at indføre e-læring?
- I forhold til hvilke læringsprocesser har virksomheden valgt at indføre e-læring?
- Hvad er virksomhedens mål?
- Har e-læring erstattet en anden form for læring på arbejdspladsen, fx kurser?
- Er det frivilligt eller obligatorisk at besøge og udføre e-læring?
- Hvordan aflønnes man for e-læring?
- Er der eksamen?
- Hvordan er med arbejdernes opfattelse af det nye medie?
- Hvordan skal e-læring bygges op for at det ”virker”?
I forhold til medieteori kunne man måske se på om det giver mening at se på udviklingen af e-læring i forhold til den generelle udvikling af medier?
Er der sket et skred, så vi nu skal lære alene derhjemme om aftenen og ikke gennem social interaktion på et kursusophold?
Explore posts in the same categories: øvelser
