Tegneserier til formidling
Tegneserier og tegneseriefigurer har i stigende grad fundet vej ind i reklame- og oplysningsverdenen. Umiddelbart tænker man på en tegneserie som en form for humor, men de fleste oplysningskampagner søger at formidle et seriøst emne. Måske bruges tegneserier til at formidle et alvorligt emne, der kan føles mindre virkelighedsnært med tegneserier, end hvis det f.eks. havde været fotografier. F.eks. kører der pt. en oplysningskampagne, der opfordrer folk til at få tjekket sit blodtryk. Her bliver forskellige hverdagshandlinger illustreret i form af en tegneseriefigur, der på tre billeder illustrerer handlingen. Et eksempel på en sådan stribe er en mand, der skal føre en ske op til munden. Disse tegninger bliver brugt til at illustrere, at alt bliver sværere efter en blodprop, og det er derfor vigtigt at få tjekket sit blodtryk. Budskabet er klart, men hvilken effekt har det, at det er figurer (og ikke virkelige mennesker), der formidler emnet? Tager folk det seriøst?
Måske er en tegneserie bedre til at fange målgruppens opmærksomhed, fordi det er let fordøjeligt (i forhold til f.eks. en masse tekst eller drastiske billeder).
Måske er der en helt anden grund?
Mange virksomheder reklamerer for sig selv eller sine produkter med tegneserier. Samtidig er mange tegneserier en del af større kampagne med eks. tegnefilm på tv (eks. Peter fra L’easy) – hvad er budskabet? Og har brugen af tegneserier noget at gøre med den måde, de ønsker at profilere sig selv på? Måske er det i forhåbning om at forbedre deres image hos målgruppen?
Helt overordnet kan man spørge:
- Hvad kendetegner i det hele taget en tegneserie? Hvilke elementer skal være til stede for, at det kan karakteriseres som en tegneserie? Er alle tegnede historier en tegneserie?
- Hvordan bliver tegneserier brugt i medierne? Og hvilken effekt har denne brug (i forhold til andre former for formidling)? Hvilken effekt har brugen af tegneserier i forbindelse med reklame og oplysning?
- Hvem er målgruppen til denne form for formidling?
- Hvordan rammer man målgruppen med en tegneserie?
Som nævnt dukker begrebet humor op, når man snakker om tegneserier, da det er en væsentlig karakteristisk for de tegneserier, man læser i aviser og blade.
I denne forbindelse kan man inddrage humorteori:
- Hvordan fungerer humor i en tegneserie i forhold til andre humoristiske medier, f.eks. stand-up eller sitcoms (som f.eks. Friends)?
- Kan man overhovedet sammenligne de ovennævnte?
- Hvordan påvirker humoren effekten af reklamer og oplysningskampagner?
Eftersom oplysningskampagner ofte formidler seriøse og alvorlige emner er det nærliggende at kigge på denne problemstilling:
- Hvilke problemer kan der være i forbindelse med brug af tegneserier i oplysningskampagner?
- Er der grænser for, hvornår tegneserier og humor kan bruges til formidling?
Der er flere forskellige vinkler at tage på dette emne, som jeg har prøvet at skitsere nogle af her.
Camilla.
